Manpages

vim fil

vim [tilvalg] [filliste]

fil ..

En liste over filnavne. Den første bliver den nuværende fil og læses ind i bufferen. Markøren placeres på den første linje i bufferen. Du kan gå til de andre filer med ":next"-kommandoen. Skriv "--" foran fillisten, for at redigere en fil som begynder med en bindestreg.

-

Filen som skal redigeres læses fra stdin. Kommandoer læses fra stderr, hvilket skal være en tty.

-t {tag}

Filen som skal redigeres og den indledende markørplacering afhænger af et "tag", en slags gå til-etiket. {tag} opslås i tags-filen, den tilknyttede fil bliver den nuværende fil og den tilknyttede kommando udføres. Det bruges mest til C-programmer, hvor {tag} kunne være et funktionsnavn. Virkningen er at filen som indeholder funktionen bliver den nuværende fil og markøren placeres i begyndelsen af funktionen. Se ":help tag-commands".

vim

Den "normale" måde, alt er standard.

ex

Start i Ex-tilstand. Gå til normal tilstand med ":vi"-kommandoen. Det kan også gøres med "-e"-argumentet.

view

Start i skrivebeskyttet tilstand. Du vil være beskyttet mod at skrive filerne. Det kan også gøres med "-R"-argumentet.

+[nummer]

Ved den første fil, placeres markøren på linje "nummer". Hvis "nummer" mangler, så placeres markøren på den sidste linje.

+/{sti}

Ved den første fil, placeres markøren på linjen med den første forekomst af {sti}. Se ":help search-pattern" for tilgængelige søgemønstre.

+{kommando}

-S {fil}

{fil} bliver sourced efter den første fil er blevet læst. Det svarer til -c "source {fil}". {fil} må ikke begynde med ’-’. Hvis {fil} udelades, så bruges "Session.vim" (virker kun når -S er det sidste argument).

-A

Hvis Vim blev kompileret med understøttelse af ARABIC til redigering af filer som er orienteret højre mod venstre og arabisk tastaturlayout, så starter tilvalget Vim i arabisk tilstand, dvs. ’arabic’ sættes. Ellers gives en fejlmeddelelse og Vim afbrydes.

-b

Binær tilstand. Der sættes nogle få valgmuligheder som gør det muligt at redigere en binær eller eksekverbar fil.

-C

Kompatibel. Sæt ’compatible’-valgmuligheden. Det får Vim til at opføre sig mest som Vi, selvom der findes en .vimrc-fil.

-d

Start i diff-tilstand. Der skal være to, tre eller fire filnavneargumenter. Vim åbner alle filerne og viser forskellene mellem dem. Virker ligesom vimdiff(1).

-d {enhed}

Åbn {enhed} til brug som en terminal. Kun på Amiga. Eksempel: "-d con:20/30/600/150".

-D

Fejlretning. Gå til fejlretningstilstand når den første kommando udføres fra et script.

-e

Start Vim i Ex-tilstand, ligesom hvis "ex"-eksekverbaren blev kaldt.

-E

Start Vim i forbedret Ex-tilstand, ligesom hvis "exim"-eksekverbaren blev kaldt.

-f

Forgrund. I GUI-versionen, vil Vim ikke fork’e og frigøre fra skallen som den blev startet i. På Amiga, genstartes Vim ikke for at åbne et nyt vindue. Tilvalget bør bruges når Vim udføres af et program der venter på at redigeringssession bliver færdig (f.eks. mail). På Amiga virker ":sh"- og ":!"-kommandoerne ikke.

--nofork

Forgrund. I GUI-versionen, vil Vim ikke fork’e og frigøre fra skallen som den blev startet i.

-F

Hvis Vim blev kompileret med understøttelse af FKMAP til redigering af filer som er orienteret højre mod venstre og persisk tastaturlayout, så starter tilvalget Vim i persisk tilstand, dvs. ’fkmap’ og ’rightleft’ sættes. Ellers gives en fejlmeddelelse og Vim afbrydes.

-g

Hvis Vim blev kompileret med understøttelse af GUI, så aktiveres GUI’en af denne valgmulighed. Hvis understøttelse af GUI ikke blev kompileret ind, så gives en fejlmeddelelse og Vim afbrydes.

-h

Giv lidt hjælp om kommandolinjeargumenterne og tilvalgene. Herefter afsluttes Vim.

-H

Hvis Vim blev kompileret med understøttelse af RIGHTLEFT til redigering af filer som er orienteret højre mod venstre og hebraisk tastaturlayout, så starter tilvalget Vim i hebraisk tilstand, dvs. ’hkmap’ og ’rightleft’ sættes. Ellers gives en fejlmeddelelse og Vim afbrydes.

-L

Samme som -r.

-l

Lisp-tilstand. Sætter ’lisp’- og ’showmatch’-valgmulighederne til.

-m

Ændring af filer er deaktiveret. Nulstiller ’write’-valgmuligheden. Du kan stadig ændre bufferen, men det er ikke muligt at skrive en fil.

-M

Ændringer tillades ikke. ’modifiable’- og ’write’-valgmulighederne fjernes, så ændringer ikke er tilladt og filer ikke kan skrives. Bemærk at valgmulighederne kan sættes for at gøre det muligt at foretage ændringer.

-N

No-compatible-tilstand. Nulstil ’compatible’-valgmuligheden. Det får Vim til at opføre sig en smule bedre, men mindre Vi-kompatibel, selvom der ikke findes en .vimrc-fil.

-n

Der bruges ingen swap-fil. Det er umuligt at gendanne efter programmet er holdt op med at virke. God hvis du vil redigere en fil på et meget langsomt medie (f.eks. floppy). Kan også gøres med ":set uc=0". Kan fortrydes med ":set uc=200".

-nb

Bliv en editor-server til NetBeans. Se dokumentationen for detaljer.

-o[N]

Åbn N vinduer stablet. Når N udelades, så åbnes ét vindue pr. fil.

-O[N]

Åbn N vinduer side om side. Når N udelades, så åbnes ét vindue pr. fil.

-p[N]

Åbn N fanebladssider. Når N udelades, så åbnes én fanebladsside pr. fil.

-R

Skrivebeskyttet tilstand. ’readonly’-valgmuligheden sættes. Du kan stadig redigere bufferen, men vil være forhindret i fejlagtigt at overskrive en fil. Hvis du vil overskrive en fil, så tilføj et udråbstegn til Ex-kommandoen, som i ":w!". -R-tilvalget indebærer også -n-tilvalget (se ovenfor). ’readonly’-valgmuligheden kan slås fra med ":set noro". Se ":help ’readonly’".

-r

Oplist swap-filer, med information om at bruge dem til gendannelse.

-r {fil}

Gendannelsestilstand. Swap-filen bruges til at gendanne en redigeringssession som holdt op med at virke. Swap-filen er en fil med det samme filnavn som tekstfilen, med ".swp" tilføjet i slutningen. Se ":help recovery".

-s

Stille tilstand. Kun når der startes som "Ex" eller når "-e"-tilvalget blev givet inden "-s"-tilvalget.

-u {vimrc}

Brug kommandoerne i {vimrc}-filen til initialiseringer. Alle de andre initialiseringer springes over. Brug den til at redigere en særlig slags filer. Den kan også bruges til at springe alle initialiseringer over, ved at give navnet "NONE". Se ":help initialization" i vim for flere detaljer.

-U {gvimrc}

Brug kommandoerne i {gvimrc}-filen til GUI-initialiseringer. Alle de andre GUI-initialiseringer springes over. Den kan også bruges til at springe alle GUI-initialiseringer over, ved at give navnet "NONE". Se ":help gui-init" i vim for flere detaljer.

-V[N]

Uddybende. Giv meddelelser om hvilke filer som er sourced og til læsning og skrivning af en viminfo-fil. Det valgfrie nummer N er værdien af ’verbose’. Standard er 10.

-v

Start Vim i Vi-tilstand, ligesom eksekverbaren kaldet "vi". Det har kun virkning når eksekverbaren kaldes "ex".

-x

Brug kryptering når der skrives filer. Spørger efter en krypteringsnøgle.

-X

Opret ikke forbindelse til X-serveren. Afkorter opstartstiden i en terminal, men vinduets titel og udklipsholder bruges ikke.

-y

Start Vim i easy-tilstand, ligesom hvis "evim"- eller "eview"-eksekverbarene blev kaldt. Får Vim til at opføre sig som en klik og skriv-editor.

-Z

Restriktiv tilstand. Virker ligesom eksekverbaren som begynder med "r".

--

Betegner slutningen af tilvalgene. Argumenter efter dette håndteres som et filnavn. Det kan bruges til at redigere et filnavn som begynder med et ’-’.

--echo-wid

Kun GTK GUI: Ekko vinduets id på stdout.

--help

Giv en hjælpemeddelelse og afslut, ligesom "-h".

--literal

Tag filnavnets argumenter bogstaveligt, udvid ikke jokertegn. Det har ingen virkning i Unix hvor skallen udvidder jokertegn.

--noplugin

Spring indlæsning af plugins over. Indebæres af -u NONE.

--remote

Opret forbindelse til en Vim-server og få den til at redigere filerne som gives i resten af argumenterne. Hvis der ikke findes nogen server, så gives der en advarsel og filerne redigeres i den nuværende Vim.

--version

Udskriv versionsinformation og afslut.

~/.vimrc

Dine personlige Vim-initialiseringer.

~/.gvimrc

Dine personlige gvim-initialiseringer.